Vilkår for Siemens 100 dages kundetilfredshed gældende for støvsugere/espressomaskiner.
Siemens 100 dages kundetilfredshed (”Kundetilfredshedsaftale”) gælder alle Siemens støvsugere samt fristående espressomaskiner (”Produktet”). For at Kundetilfredshedsaftalen skal gælde, skal du først have registreret dig og dit Produkt på My Siemens senest to uger efter købsdatoen eller leveringsdatoen (hvis Produktet leveres ved en senere lejlighed). For at kunne udnytte Kundetilfredshedsaftalen, skal du have returneret Produktet senest 100 dage efter købs-/leveringsdatoen.
Kundetilfredshedsaftalen er ikke gældende for Færøerne og Grønland.
Produktet skal være købt og endeligt betalt i en online- eller fysisk butik i Danmark. Kundetilfredshedsaftalen gælder kun forbrugere og ikke næringsdrivende. Kundetilfredshedsaftalen omfatter ikke Produkter, som er blevet beskadiget som følge af håndteringsfejl (ikke oprindelig teknisk fejl). Kundetilfredshedsaftalen omfatter ikke tilbehør. Du skal gemme din kassebon/faktura og original emballage, hvis du vil returnere dit Produkt (samt leveringskvittering, hvis Produktet er leveret senere end købsdatoen).
Ved registreringen opretter du først din My Siemens konto, derefter logger du ind og registrerer dit Produkt. For at returnere Produktet, skal du udfylde en og uploade din kvittering for levering, din kvittering/din faktura på din medlemsside i My Siemens. Derefter vil du få retur- og emballageinstruktioner tilsendt pr. e-mail. Pak Produktet godt ind, så det ikke beskadiges ved transport. Produktet skal være uden mangler og rent. Du vil blive kontaktet af BSH’s transportør, som vil afhente Produktet.
Du skal betale kr. 100 pr. Produkt i administrationsomkostninger ved returnering. Når det returnerede Produkt er kommet os i hænde, udbetaler vi din købspris med fradrag af administrationsomkostningerne til din oplyste bankkonto inden for 4–8 uger.
Vær opmærksom på, at hvis du vil returnere et ubrugt Produkt, gælder i første omgang butikkens vilkår for bytte og fortrydelseskøb. Returretten begrænser ikke den normale fabriksgaranti og påvirker ikke din reklamationsret eller andre rettigheder efter den gældende lovgivning.
Du kan til hver en tid afregistrere din konto og dine Produkter på My Siemens, men for at kunne udnytte kundetilfredshedsaftalen, skal du være registreret som medlem.